Alle indlæg af admin

Endnu en strømafbrydelse, onsdag morgen kl. 01:43

Der har natten til onsdag været endnu en strømafbrydelse på Djursland

https://energinet.dk/om-nyheder/service-og-drift/2023/09/06/strommen-tilbage-pa-djursland-02-20/

Forrige gang vi oplevede det, var i Lørdags, hvor vi var uden normal vandforsyning det meste af lørdagen, på grund af ramte sensorer og trykpumpe, og vi var nødsaget til at benytte nødforsyning fra Gravlev stort set hele dagen.

Denne gang ser det ud til vandværket har klaret skærene, langt bedre. Michael Hammershøi var på værket i nat kl. ca. 02:30, for at sikre at pumperne startede som de skal. Meldingen kl 03:06 her til morgen var at alt er kørende. Vi følger situationen henover dagen, men for nu ser det ud til at det kun var i nat vi var ramt, og at det ikke denne gang har forhindret vandværket i at fungere efter strømmen vendte tilbage.

Det er en usædvanlig situation at strømmen falder ud. Men det er endnu mere usædvanligt at strømmen falder ud to gange på under en uge. Derfor har vi besluttet at afholde et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor eneste punkt på dagsordenen vil være hvordan vi sikrer os bedst muligt mod noget der ligner en ny dagligdag hvad angår el forsyning.

Vi håber at disse gener ikke har ødelagt alt for meget af weekendhumøret.

Mvh. Vandværket.

Lavt vandtryk lørdag morgen 2. sept – opdatering: vi er kørende igen.

På grund af strømafbrydelse på Stenledvej her til morgen omkring kl. 06:30, er der lavt tryk på vandværkets ledninger.

Der arbejdes på at etablere normal strømforsyning, og dermed også at vandværket kan køre ved normal drift igen.

Ifølge “KONSTANT Net A/S” skulle der komme normal strømforsyning igen kl. 07:30.

Mvh. Vandværket.

Opdatering lørdag kl. 13:20 : Strømmen kom retur omkring 07:30, men det var ikke umiddelbart muligt at genstarte pumpen, hvorfor VVS blev tilkaldt.

Hyllested vandværk har hele formiddagen benyttet sig af nødledningen fra Gravlev Vandværk. Det betyder at der er lavere tryk end normalt og at højtliggende forbrugere kan opleve at være helt uden vand.

Det er vandværkets egen pumpe der har haft svært ved at starte igen, og der arbejdes på at klarlægge årsagen, og få den udbedret.

Opdatering kl. 17:00 : Vandværkets egen pumpe er konstateret i orden, men følerne i vandtanken fungerer ikke korrekt, og pumpen som tryksætter vores ledningsnet er heller ikke fungerende korrekt.

Der arbejdes derfor fortsat på at få udbedret vandværkets systemer ovenpå morgenens strøm udfald.

Opdatering 17:20: Så er der kommet klarmelding fra vandværket, og vi skulle være i normal drift igen. Der skal lyde et stort tak til Michael, der har måttet bruge sin lørdag, da han var ene mand på broen, så han har sørget for at få organiseret nødledning, vvs og elektriker.

Generalforsamling 2023 blev afholdt 23. marts

Torsdag d. 23. marts holdt vandværket sin ordinære årlige generalforsamling, i år blev det afholdt i Pyramiden i Rosmus Skoles indskolingsbygning.

Spisning kl. 18:30.

Vandværket var vært ved lidt at spise og drikke inden generalforsamlingen fra 18:30 til 19:30.

Generalforsamling kl. 19:30

Selve generalforsamlingen foregik fra kl. 19:30. Dagsorden var udsendt i følge vedtægterne.

Regnskab, budget og takstblad blev godkendt, og bestyrelsens beretning ligeledes. Der vil komme referat på denne side. Dokumenterne der findes her, indgik i årets generalforsamling.

Nedenfor findes dagsorden, alle dokumenter, beretning og referat.

Åbent vandværk Søndag 28 august kl. 14-16

Som vi før Corona epidemien havde for vane at afholde hvert andet år, vil vi igen åbne op for at man kan besøge byens vandværk.

Vi slår hegnsporten op på Stenledvej 4A i Hyllested by, den 28. august fra kl. 14 til kl. 16.

For de besøgende vil vi byde på lidt at drikke og lidt sødt til kaffen, samt en del vandværkssnak.

For interesserede kan vi også vise rundt i den normalt lukkede bygning, hvor vores vand bliver hentet ind og efterbehandlet. I forbindelse med fremvisningen, kan man spørge ind til vores nuværende situation på vandanalyser og meget andet.

Vi håber på at så mange fra byen som muligt vil komme forbi.

Vi ses <:o))

Med venlig hilsen

Hyllested Vandværks bestyrelse

Generalforsamling 2022 afholdt 23. marts

For første gang i 2 år blev det endeligt muligt at afholde generalforsamlingen rettidigt:

Hyllested vandværk har afholdt generalforsamling d. 23. marts i Hyllested forsamlingshus.

Fokus for generalforsamlingen

Generalforsamlingen fokuserede primært på forsynings sikkerhed. Bestyrelsen løftede bl.a. sløret for planer om at udvide med en ekstra indvindingsplads, samt det nuværende fokus for at tilføre større lagerkapacitet på vandværket.

Der blev også informeret om aktiviteterne i 2021, omkring vandværkets udpegede Boringsnære Beskyttelses område (BNBO), og om hvordan vandværket forventer fremtiden udvikler sig i forhold til vandværkets nuværende indvindingsområde.

Spisning i år før generalforsamlingen

Som noget nyt var der i år spisning før generalforsamlingen. Hvilket viste sig som en succes, som vandværket forventer at gentage til næste års generalforsamling.

Selve generalforsamlingen blev afholdt kl. 19:30 i Hyllested forsamlingshus.

Nedenfor kan man finde dokumenter der indgik som en del af generalforsamlingen.

Vi takker for en indholdsrig aften.

Med venlig hilsen

Hyllested Vandværk

Links:

Invitation omdelt til vandværkets leveringsadresser

Brev om planer om ny indvindingsboring

Regnskab 2021 og Budget 2022 – udkast

Referat

Ledningsbrud konstateret på Hulgaden, Søndag aften 24 oktober 2021

Der blev Søndag aften, 24 oktober 2021, konstateret ledningsbrud på Hyllested vandværks ledningsnet på Hulgaden, på vej op af bakken.

Skaden blev udbedret i løbet af mandag & tirsdag, 25-26. oktober.

Der var tale om en (meget) gammel graveskade fra et tidligere gravearbejde, som havde åbnet sig op.

Udbedringsarbejdet, resulterede samtidigt i at forbindelsen til skovkirkegården, blev omlagt så den nu får vand fra en anden, og større, ledning, der kommer til hulgaden fra grusstien, fra Hyllested.

Stor analyse, foretaget af Hyllested vandværks vand

Til Hyllested

Vi har den 30 juni fået foretaget en meget stor vandanalyse af vores vand, 110 stoffer er testet.

Prøverne er taget både på vandværket og på ledningsnettet, dvs hos en beboer. 

Analysen viste at vores vand er rigtig godt. Der er ingen af de testede stoffer inc.pesticider der overskrider grænseværdierne.

Alle vandanalyserne kan ses fra Hyllested Vandværks hjemmeside, hvor vi linker til www.mitdrikkevand.dk: https://mitdrikkevand.dk/index.php?ID=3&wpID=13052&sID=13052&maintype=consumer&type=0 

Der kan sommetider gå en del tid førend resultatet er lagt i mitdrikkevand.dk, men man kan også slå analyseresultatet direkte op i “geus.jupiter” databasen, der indeholder rigtigt mange andre oplysninger om boringer i Danmark:

https://data.geus.dk/JupiterWWW/vandanalyse.jsp?anlaegid=77920&proeveid=1926369

Mange hilsener fra Vandanalyser, Hyllested Vandværk

Udskiftning af stophaner 15. december 2020

Som opfølgning på sidste uges ledningsarbejde, der afslørede et problem med en af vore stophaner, har det været nødvendigt at komme på banen (vejen) igen.

Vandforsyning til Hyllested bygade, Gl. Stationsvej har derfor været berørt over længere tid i dag. Kirkevænget, Hulgaden og Brøndhøj har også oplevet udfald, dog i en kortere periode.

Der var igen normal drift, kl. 16:10.

Det kan være en god ide at skylle sine rør igennem ved at lade vandet løbe lidt længere end normalt, og evt. afmontere filtre i vandhaner for at fjerne rust, kalk m.v.

Med venlig hilsen

Vandværket