Orientering til værkets forbrugere vedrørende status på driftsstop:
Siden værkets driftsstop natten til søndag d. 12 august, har der været arbejdet koncentreret på værkets el installationer. Imens har vi været forsynet fra Gravlev vandværk via vores fælles nødledning, der netop er tænkt specielt til situationer som den vi har været ude for.
Arbejdet med elinstallationerne har betydet at værket nu igen er forsynet med strøm og i morgen, torsdag, vil vi forventeligt være istand til at afprøve værket igen.
Når værket er afprøvet, i en første kørsel imorgen, vil alle rør og fittings blive gennemgået for utætheder, og blive repareret der hvor det viser sig nødvendigt.
Når det er på plads forventes det, at man torsdag eftermiddag kan lave den første renvandsproduktion.
Før vi åbner produktion til værkets ledningsnet skal der tages en analyseprøve, hvilket vil ske i morgen, torsdag, også.
Denne prøve forventes at være færdigbehandlet fredag, og såfremt den viser at være tilfredsstillende, vil vi igen kunne forsyne Hyllested Vandværks ledningsnet med vand.
OBS OBS OBS: Natten til torsdag, skal Gravlev vandværk foretage skylning af deres rensningsfiltre, hvilket er en ugentlig foreteelse. Den skylning betyder at trykforøgeren på Gravlev vandværk skal sættes i bero. Det har igen den betydning at vi fra i aften omkring kl. 23:00 til imorgen tidlig ca. 08:00 vil have 2 bar lavere tryk (vi går fra 5 bar til 3 bar), og de højereliggende installationer kan også forvente et lidt lavere tryk, men der skal dog gerne stadig komme vand ud af vandhanen.
Med venlig hilsen
Hyllested Vandværk / Drift.