Der har op til, og i, weekenden 3/4 november 2018, været forstyrrelser i produktionen af vand, fra Hyllested vandværk.
Forstyrrelserne er opstået på grund af for meget luft i rentvandstanken, hvilket har medført gener hos højtliggende forbrugere, i form af misfarvet brunt vand af løsrevet rust og eksplosionsagtige luftstød.
Årsagen til den overskydende ilt, er blevet diagnosticeret til primært at skyldes en defekt råvandspumpe. Derfor er der truffet aftale med VVS om at få skiftet den defekte pumpe ud med værkets nyrenoverede pumpe nummer 2.
På onsdag, 7 november, forventes pumpen skiftet, og indtil da vil Hyllested vandværk blive forsynet med vand fra Gravlev vandværk. I perioden kan der opleves lavere tryk på vandet, end normalt.
Hvis man oplever eller har oplevet brunt vand, vil det typisk være et forbigående fænomen. Det bør forsvinde efter at vandet har løbet i maksimalt 5 minutters tid.
Driften/Hyllested vandværk.